IDRÆTS HFO
Formålet med bevægelse i løbet af dagen er at fremme sundhed, trivsel, motivation og koncentration. Vi samarbejder med børnene om at lade dem træffe valg, der styrker og udvikler deres krop.
Både fri leg og planlagte aktiviteter sætter kroppen i bevægelse og udvikler opmærksomhed, motorik, kendskab til egen krop samt glæden ved fysisk aktivitet. Der er også fokus på hygiejne og sund kost. Alle disse elementer integreres som en fast del af dagens program gennem lege- og bevægelsesaktiviteter.
Som en idrætscertificeret HFO1 lægger vi stor vægt på at tilbyde et bredt udvalg af aktiviteter, så alle børn har mulighed for daglig bevægelse. Gennem vores idrætspædagogiske skema tilbydes der dagligt mindst to voksenstyrede aktiviteter samt mange muligheder for fri leg, i overensstemmelse med vores bevægelsespolitik.
Regnbuens idrætspolitik (-bevægelsespolitik)
Regnbuen er blevet certificeret idræts HFO i et samarbejde mellem Hillerød kommune, HFO'erne og DGI. Her er vi blevet certificeret til at varetage motion, leg og bevægelse i dagligdagen, opbygget omkring en idrætspolitik, som bliver evalueret og gennemgået hvert år. Du kan se vores idrætspolitik herunder.