SKOLENS MÅLSÆTNING OG VÆRDIER
Hillerødsholmskolens overordnede målsætning er at udvikle livsduelige børn med gode faglige og sociale kompetencer.
Vores værdigrundlag er:
- Faglighed
- Gensidig respekt
- Ansvarlighed
- Kreativitet
Hillerødsholmskolen skal være en skole, hvor vi alle er glade for at komme, og hvor fagligheden går hånd i hånd med kreativiteten.
Vi arbejder på at opfylde Folkeskolens formål.
Vi prioriterer ansvarlighed og arbejder på, at alle forstår, at dette indebærer såvel rettigheder som pligter.
Vi har tillid til hinanden, og til at hver enkelt gør sit bedste for at udføre sit arbejde og gøre dette til en god skole at være på.