Princip nr. 8
Princip for klasseråd
Formål:
Princippet skal sikre, at der i alle klasser udnævnes et klasseråd, som i samarbejde med skolen og klassens resterende forældre tager ansvar for at styrke elevernes fællesskab og trivsel.
Mål:
Målet med princippet er:
- Klasseråd bidrager til at skabe et samarbejde om klassens trivsel mellem klassens lærere og forældre.
- Klasserådet arbejder for et godt samarbejde og sammenhold forældrene imellem, med henblik på at styrke elevernes trivsel.
- Klasserådet kan være bindeled mellem forældre og skolebestyrelse eller forældre og skoleledelse.
.
Klasserådets ansvar:
- Klasserådet skal sikre, at de forældre der ønsker at bidrage i klasserådets arbejde inddrages og inkluderes.
- Klasserådet arbejder aktivt for inddragelse af alle børn og forældre i klassens fællesskab.
- Klasserådet kan skabe rum for drøftelse af problemstillinger i forhold til klassen.
- Klasserådet kan indsamle penge til en klassekasse, på baggrund af den enkeltes forældres frivillige indbetalinger, til sociale arrangementer eller fælles legetøj.
- Klasserådet tager initiativ til aktiviteter for hele klassen med henblik på fællesskab og trivsel.
- Klasserådet er initiativtagere til arrangementer for både elever og forældre, for at styrke kendskabet til hinanden.
- Klasserådet kan være initiativtager til dialog med lærere, ledelse og skolebestyrelse efter behov.
- Klasserådet lytter til lærernes anbefalinger ift. klassens behov
Skolebestyrelsens ansvar:
- At føre tilsyn med, at skolen lever op til princippet
- Skolebestyrelsens medlemmer bringer klasseråds bekymringer og ønsker videre til drøftelse i skolebestyrelsen
Skolens ansvar:
- At sikre rum til at klasseråd kan dannes, f.eks. på et forældremøde.
- At sikre at forældrene/klasserådene bliver bekendt med princippet.
- Lærerne går i dialog med klasserådet om klassens trivsel og behov.
- Ledelsen er åben over for dialog med klasserådene.
Forældrenes ansvar:
- At der i alle klasser er opbakning til etablering af et klasseråd
- At forældrene støtter aktivt op om klasserådets arrangementer og initiativer.
Revideret 10.september 2024