Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for ture med overnatning m.v.

 

Princip nr. 6

Princip for fællesarrangementer, ture med overnatning og lejrskoler

 


 

Formål:

Fællesarrangementer, ture med overnatning og lejrskoler skal give elever og lærere fælles oplevelser. Aktiviteterne er en del af elevernes undervisning.

 

Formålet med fællesarrangementer er:

  • At øge elevernes trivsel.
  • At understøtte undervisningen.
  • At fejre særlige begivenheder af betydning.
  • At skabe variation i hverdagen.
  • At skabe en følelse af tilknytning til andre elever, andre klasser og skolen i det hele taget.

 

Mål:

Fællesarrangementer:

  • Fællesarrangementer kan afholdes for årgange på skolen, for afdelinger på skolen, for hele skolen eller sammen med andre skoler.
  • Fællesarrangementerne kan have karakter af traditioner eller engangsarrangementer.
  • Traditioner skal vedligeholdes og udvikles.

 

Ture med overnatning og lejrskoler:

  • Det er målet, at klasserådene i samarbejde med lærere arrangerer ture med overnatning.
  • Ture med overnatning finder sted mindst én gang i indskolingen og mindst én gang på mellemtrin, men i øvrigt gerne én gang hvert skoleår. De kan foregå i lokalområdet.
  • Lejrskoler foregår mindst én gang i udskolingen. Lejrskolerne har en varighed på almindeligvis 4 overnatninger, dvs. 5 dage.
  • Ved ture med overnatning kan lærerne deltage i undervisningstiden. 
  • Skolen yder økonomisk tilskud til lejrskoler.
  • Forældrene i klasserådet kan tage initiativ til at supplere skolens tilskud med initiativer til indtjening af yderligere midler, hvis det sker på klassebasis. 

 

Skolebestyrelsens ansvar:

  • Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med, at princippet efterleves.

 

Skolens ansvar:

  • Skolen skal sikre at lærere og elever inddrages i planlægning af og deltager i fællesarrangementer, ture med overnatning og lejrskoler.
  • Fællesarrangementer, der er en del af skolens traditioner skal til stadighed udvikles og afholdes.
  • Skolen skal være åben overfor forslag til nye fællesarrangementer.
  • Skolen skal årligt opdatere et årshjul med traditioner og fællesarrangementer på skolen. Årshjulet skal lægges på skolens hjemmeside.
  • Skolen skal tilskynde til, at klasserådene arrangerer ture med overnatning i indskoling og på mellemtrin.
  • Skolen skal sikre, at alle klasser i udskolingen kommer på lejrskole mindst en gang i deres skoletid.

 

Forældrenes ansvar:

  • Forældre skal bakke op om elevernes deltagelse i fællesarrangementer, ture med overnatning og lejrskoler.
  • Klasserådene opfordres til i samarbejde med lærerne at arrangere og gennemføre ture med overnatning mindst én gang i indskolingen og mindst én gang på mellemtrinet, men i øvrigt gerne én gang hvert skoleår.
  • Forældrene bør i nødvendigt omfang deltage i planlægning af lejrskole i udskolingen.

 

Revideret på skolebestyrelsesmødet den 21.november 2024.