Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for samarbejde

   

Princip nr. 3
Princip for samarbejde mellem skole og hjem

 

 

Formål:

  • Princippet skal sikre, at der finder et samarbejde sted om udvikling af den enkelte elev, de enkelte klasser og hele skolen.

  • Skole-hjem samtaler mellem en elev, forældre og lærere skal sikre, at der tages et fælles ansvar for elevens faglige og sociale udvikling.

  • Forældremøder skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for den faglige og sociale udvikling i klasserne.

 

Mål: 

  • Skole-hjem samtaler skal give forældrene et fyldestgørende indtryk af elevens faglige og personlige udvikling og trivsel.

  • Ved skole-hjem samtaler bør der træffes aftaler om, hvordan skolen og forældrene kan støtte eleven i at nå faglige og sociale mål.

  • Forældremøder skal sikre, at forældrene bliver inddraget i et godt samarbejde om klassens faglige og sociale udvikling. Forældremøder skal sikre, at forældrene kender de overordnede planer for klassernes faglige og sociale udvikling.

  • Forældremøder skal medvirke til at skabe et forældresamarbejde om klasens sociale liv. 

 

Skolebestyrelsens ansvar: 

  • Skolebestyrelsen skal hjælpe klasseråd i gang, og understøtte dem i deres løbende arbejde. 

 

Skolens ansvar: 

  • Skolen skal sikre, at flest mulige forældre deltager i samarbejdet mellem skole og hjem.

  • Skolen sørger for, at der holdes mindst en skole-hjem samtale om året for alle elever.

  • For elever i børnehaveklasse og 1. klasse skal skolen sørge for, at en pædagog fra HFO’en i særlige tilfælde deltager i skole-hjem samta-len.

  • Skolen skal sørge for, at der holdes mindst et forældremøde om året i alle klasser.

  • Skolen skal sikre, at der udsendes dagsordner før forældremøder og tage initiativ til, at der skrives og udsendes referat fra møder.

  • I klasser med særlige udfordringer skal skolen sikre, at der holdes flere forældremøder eller møder med klasseråd.

  • Skolen skal tage initiativ til, at der dannes klasseråd i alle klasser.

  • Skolen skal sikre at lærere og klasseråd samarbejder om elevernes og klassens faglige og sociale udvikling. 

 

Forældrenes ansvar: 

  • Forældrene bestræber sig på at deltage i alle skole-hjem samtaler og forældremøder.

  • Forældrene bestræber sig på, at indgå i et samarbejde med skolens lærere og ledelse om klassens ud-vikling og trivsel. Det skal i særlig grad ske, hvis der er behov for at understøtte udviklingen af klassens sociale liv.

  • Forældrene skal bidrage til, at der dannes aktive klasseråd i alle klasser.

Vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 

9. april 2019.

Tilset på skolebestyrelsesmødet den 

10.august 2023